Kreativiteten driver mig....


Jeg har undervist i kommunikation, improvisation, drama og Forumteater i 20 år.

Jeg har, både som skuespiller og konsulent, været en del af kommunikationstræning, MUS- og sygefraværssamtaler og konfliktløsning på flere hundrede danske arbejdspladser. Jeg har blandt andet arbejdet for Dacapo-teatret, DUET-teatret og Moving Minds som konsulent, joker og skuespiller.

Jeg har stor indsigt i alle arbejdslivets udfordringer og muligheder lige fra kommunikations-problemer til stress og arbejdsglæde.

I 1998 blev jeg Master of Performing Arts fra University of London og i 2000 Cand. mag i teatervidenskab og kulturformidling. Siden er der udvidet med mange spændende videreuddannelse!

Rejserne har gået til store dele af verden, men jeg er oprindelig fra en stråtækt gård i Tisvilde.

Jeg kan lide at løse store komplekse opgaver og ser også de små delelementer der skal til for at få tingene til at fungere. Jeg nyder at gå i gang med opgaver, også selvom jeg ikke kender alle detaljer. Jeg har et stort overblik kan strukturere, planlægge og improvisere.


Mine kolleger siger om mig, at jeg er loyal, pålidelig, god til at kommunikere, en grundig og dygtig underviser og glimrende facilitator, samt en levende fortæller og formidler. De siger også at jeg er en rigtig dygtig skuespiller og konsulent med humor og overskud.


Jeg mener grundlæggende, at der ikke er nogle rigtige svar, hvad enten det drejer sig om projekter eller intern- og ekstern kommunikation i en virksomhed, men der findes mange erfaringer og brugbare tilgange og muligheder. Jeg prøver altid at afsøge dét, som i hverdagen giver anledning til svære overvejelser og beslutninger.

info